Rejsegilde i Fårup Sommerland

Det går godt med byggeriet af Hotel Fårup.

Der blev fredag d. 17. april afholdt rejsegilde på Fårup Sommerlands nye hotel, hvor håndværkernes arbejde blev hyldet. Arbejdet går efter tidsplanen og hotellet forventes derfor at stå færdig til sæsonen 2016. Uggerly Installation står for VVS og blik entrepriserne på det 4-stjernede hotel.

Hotellet har længe været et mål for forlystelsesparken, og forventes at blive brugt så parkens besøgende har mulighed for at tage en ekstra dag i skoven. Det bliver nemlig placeret ved søen inde i parken, så hotellets gæster har udsigt til forlystelserne Orkanen og Falken.

2015-05-06 10.14.12 2015-05-06 10.16.51 2015-05-06 10.18.50