Race Across America

Den 14. juni cyklede Stig Nicolaysen ud på de første kilometer på udfordringen Race Across America. Et cykelløb på 4828 km, der skal gennemføres på maks 12 døgn. Stig og sønnen Max har de sidste tre år forberedt sig på denne bedrift, som gennemføres for at sætte fokus på kræftramte børn. Projektet startede for alvor da Max i 2013 fik konstateret kræft. Målet er at vise, hvor afgørende det er at holde fast i et fælles mål og hvor vigtigt det er at holde fokus på sin fremtid, uanset hvor håbløs og uoverskuelig dagligdagen forekommer.

Ud over at gennemføre cykelløbet, er målet også at indsamle 50.000 kr til Børnecancerfonden.

Selvom han har kæmpet med sit helbred, cykler han igen i dag videre for at nå det fælles mål, og med kun to døgn tilbage ser det ikke helt umuligt ud. Det glæder os at han fortsat er med i løbet og vi er glade for at have biddraget med et sponsorat til finansieringen og til indsamlingen.

Læs mere om projektet og følg med på hjemmesiden og på facebook. Læs også om vores andre sponsorater på vores sponsorside.