Overtagelse af Svenstrup Rør og Sanitet

Vi har i længere tid ønsket at udvide vores vvs-aktiviteter i Aalborg-området, og dette er nu sket gennem overtagelsen af Svenstrup Rør og Sanitet, pr. 1. september. Foruden tidligere ejer, vvs-installatør Per Rasmussen og hans kone, Dorte Rasmussen, består virksomheden af fire servicemontører og en lærling.

SRS har et godt ry i området, og de har, som vi, et speciale i vandledninger i jord. Derfor mener vi alt i alt at det er et godt match.

SRS vil fortsat drive forretning fra deres nuværende lokaler i Svenstrup, men Dorte Rasmussen vil til tider også befinde sig på Assensvej.

Vi håber I vil tage godt imod Per, Dorte, Lars, Allan, Peter, Michael og Niklas.