Nyhavn

Uggerly Installation skal for Arne Andersen udføre komplet VVS-installationer ved Nyhavnsbyggeriet, som er Himmerland Boligforenings tredje nybyggeri på havnefronten i Aalborg. Bygningen vil blive på 11. etager, og skal indeholde 68 ungdomsboliger. Der vil desuden blive bygget en stor tagterrasse, der giver beboerne et unikt udeareal samt udsigt over byen.

Bygningen er tegnet af KPF Arkitekter og opføres som et betonhus. Den nederste del af huset vil fremstå som en mørk betonfacade, mens de øvrige etager vil være i en lysere grålig beton beklædt med zinkkarnapper og aluminiumsplader, der vil blive forskudt i forhold til hinanden, hvilket vil give byggeriet en mere levende facade.

Byggeriet forventes at være klar til indflytning i august 2016.