Moderne VVS-installationer møder strandhotel inspireret af 1920’erne!

En af de spændende ting ved VVS-branchen er, at opgaverne kan variere meget. I et af vores seneste projekter har vi været en del af det nyopførte ”Strandhotellet Blokhus”, der ligger i hjertet af den nordjyske badeby Blokhus.

Det idylliske hotel er fremført i stil med de klassiske badehoteller fra 1920’erne og 30’erne og er placeret i naturskønne omgivelser. Hotellet var oprindeligt tegnet med kun 25 værelser, men projektets byggeherrer besluttede at købe en nærliggende parkeringsplads, der gjorde et større projekt muligt. Det resulterede i, at hotellets kapacitet blev forøget med 13 værelser og et stort wellness- og fitnessområde.

Vi har stået for VVS-installationerne til hotellets 38 værelser og wellnessområde, hvilket har været et spændende og anderledes projekt for os, da det ikke er hver dag, moderne VVS-installationer skal integreres i rum inspireret af klassiske badehoteller fra starten af det 20. Århundrede!