DGI Landsstævne 2017 i Aalborg

Som bekendt skal der afholdes DGI Landsstævne i Aalborg. Uggerly Installation er stolte over at levere de midlertidige byggestrømsinstallationer til det store event, der finder sted den 29. juni – 2. juli. Som sponsor er vi glade for at være med til at gøre dette arrangement muligt. Der skal bruges ca. 15 km kabler for at lave strøm til opvisningsarealer, sovepladser, fællesarealer i Aalborg/Nørresundby samt ikke mindst på havnefronten i Aalborg, der vil danne ramme for hele stævnet.

DGIs landsstævne er en idrætsfestival, som holdes hvert 4. år. Denne gang er der 25 forskellige idrætsgrene på tapetet og der forventes ca. 25.000 deltagere fra hele landet. Om aften vil der rundt om i byen være musikalsk underholdning med bl.a. Mads Langer, Outlandish, Østkyst hustlers og Big fat snake. Så der er lagt op til en sand folkefest i Aalborg.

Læs mere om eventet her: https://www.dgi.dk/landsstaevne

Vi ser frem til at være en del af denne store begivenhed.