Comfort House

Uggerly Installation skal for Pallisgaard lave VVS installationer ved renoveringen af Boligforeningen Himmerlands såkaldte radiatorhus på Strandvejen i Aalborg. Radiatorhuset var et eksperiment med en ny type glasfacadeelementer, som blev opført ved årtusindeskiftet. Dette faldt dog ikke heldigt ud, og derfor skal bygningens 100 lejligheder nu renoveres.

Bygningen fik sit øgenavn ”radiatorhuset”, fordi man fra gaden kunne se radiatorerne igennem alle vinduerne. Boligforeningen Himmerland håber på, at renoveringen vil udrydde øgenavnet og huset i stedet vil blive kendt for dets egentlige navn – Comfort House.

Renoveringen skal stå færdig inden 2016.